Fra Odense til Japan: Del 1

Public Intelligence har gennem de sidste 6 måneder haft fokus på at udvikle et nyt forretningsområde i Japan. Idéen kom via et spændende samarbejde vi har haft i et par år, hvor vi har arbejdet sammen med DNP i Karlslunde – et japansk datterselskab af Dai Nippon Printing i Tokyo. Samarbejdet var starten på en interesse for, og en lyst til, meget mere Japan. Vi mødte en ægte nysgerrighed, og en lyst til at udvikle et relationelt baseret samarbejde mellem Japan og Danmark, hvor udgangspunktet var at DNP testede et af deres produkter på gode solide danske borgere i forskellige sammenhænge.

I september 2017 satte jeg, sammen med min forretningspartner Britt Sørensen, mine ben i Japan for første gang i mit liv. Klart ude af komfortzonen og med en usikkerhed på om vi var i stand til at tiltrække de teknologifirmaer, som vi havde en tro på kunne have en interesse i at teste deres idéer eller produkter i en dansk kommune eller på et dansk hospital.

Efter en mellemlanding i Fukuoka finder vi os selv stående midt i Tokyo. Klar på at møde Japan på alle måder og med en stor forventning til, at Japan da også ville mødes med os. Lad mig sige det selv; Jeg larmer. Jeg snakker meget og højt. En indsigt, der blev udstillet, da jeg tog en tur i metroen. Man larmer ikke i en af verdens største byer. Man er stille og på en eller anden måde virker det som om, hver krop passer sig selv. Der er en ro og samtidig mange, der benytter roen og tiden under transport til en lille velfortjent blunder. For der bliver arbejdet hårdt i Japan og søvn napper man når man kan. Men det vil jeg komme tilbage til på et senere tidspunkt.

Ro er noget man skal lære. Man råber ikke op. Man larmer generelt ikke og samtaler handler bestemt ikke om at larme eller fylde meget. Jeg skal klart vænne mig til det og jeg finder nye sider af mig selv frem, for ikke at virke aggressiv eller bare irriterende. En god udfordring og en disciplin som jeg efterhånden nyder at træne. Så kan man larme når man kommer hjem til Danmark igen.

Tillid er ikke bare noget man snakker om
Jeg står og kigger på et ledigt bord. Et dejligt syn midt i en lang række små madboder midt i Tokyo. Vi er ude at spise med en af Britts gamle arbejdskollegaer; Lærke. ”Hvordan reserverer man et bord?”, spørger jeg forsigtigt. ”Du hænger bare din jakke, og smid lige din telefon på bordet, så kan alle se at bordet er optaget”, svarer Lærke og kigger forventningsfuldt rundt i retning af de mange gode dufte fra madboderne. Væk er hun, og så står jeg der. Skal man bare hænge sin jakke og efterlade sin IPhone? Jeg går all in. Efterlader både jakke og telefon, og henter mad.

Jeg er ret lettet da jeg kommer tilbage og ser både jakke, telefon, Britt og Lærke. Man tager ikke andres ting, bare fordi de ligger på et tomt bord. Sådan. Der kan vi lære noget. Sikke en lektion i at tillid og respekt ikke bare er ord. Det er indbygget i hele samfundet. I alle handlinger og i ægte værdier.

Vi er bare os selv – helt respektfuldt
Vores tilgang er egentlig bare at være os selv. Der er mange andre, der prøver at tilpasse sig ret meget til en japansk kultur, men vi oplever på vores møder, at vores nye japanske relationer sætter pris på, at vi naturligvis opfører os respektfuldt, men også som de europæere vi er. Det virker som om vores åbenhed, og måde at være på, udgør et differentieringsparameter og et valgkriterie for de kunder, der allerede har valgt at gøre forretning med danskere eller vesteuropæere i det hele taget.

Det betyder naturligvis ikke, at vi smider rundt med visitkort eller undlader at hilse høfligt på de meget spændende mennesker, vi møder. Vi møder mennesker med respekt, og med respekt for deres værdier og traditioner – men vi opfører os, som vi plejer. Vi fylder meget, meget mere end de fleste japanere. Samtidigt oplever jeg, at det skaber en interesse og en nysgerrighed til at lære mere om hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde i et samfund, der har voldsomt behov for at tænke sundheds- og velfærdsinnovation. Fremtidens udfordringer er nødt til at blive mødt af ny velfærd og spændende teknologier.

Jeg fortæller om det, der popper frem når jeg sætter mig ved tastaturet. Men jeg ved allerede nu, at næste gang skriver jeg om vores første forretningsmøde. Kast en kommentar, hvis der et tema du har lyst til, at jeg fokuserer på.

GemGem

GemGem

GemGem