Kronik bragt i Børsen 11. juli 2020.

For knap 10 år siden testede jeg den første velfærdsteknologiske maskine fra Japan. Det var en vaskerobot til ældre mennesker på plejehjem. Robotten lignede mest af alt en rumkapsel eller en sovekabine fra Star Wars. Den ældre blev lagt på en form for båre og kørt ind i kapslen med fødderne først og hovedet udenfor.

Det var på det tidspunkt, at det for alvor gik op for mig, hvor værdifuldt et samarbejde Danmark og Japan kunne have om udviklingen af fremtidens velfærdsteknologiske løsninger. Nemlig at Japansk teknologi med fordel kan testes i tæt samarbejde med en dansk sundheds- og velfærdssektor.

Maskinen fra Japan var på det tidspunkt et teknologisk vidunder. Den var funktionel og effektiv og kunne tilbyde den ældre en både lun og behagelig kropsvask. Men der var noget der skurrede. Hele konceptet, med at blive kørt ind på et sterilt badeværelse og proppet ind i en vaskemaskine, matchede ikke rigtig vores danske opfattelse af omsorgsfuld ældrepleje og varme hænder.

Hvis robotten skulle blive en succes på et dansk plejehjem, skulle hele setuppet tænkes anderledes. Det nyttede ikke noget at se maskinen som et produkt til effektivisering. Derimod brugte vi teknologien og videreudviklede et wellness koncept til ældre. Vi sørgede for røgelse, dæmpet musik og en behagelig belysning. Vaskemaskinen blev et luksustilbud, som supplerede den menneskelige kontakt og den daglige omsorg.

Lige her mødtes det bedste fra Japan og det bedste fra Danmark. Japan har verdens bedste ingeniører og er foran på den teknologiske udvikling. Danmark har et af verdens bedste sundhedssystemer og er langt foran på at tænke og udvikle pleje og omsorg i de danske kommuner. Kombinationen, af nogen der er stærke på teknologi og innovation og nogen der kan tænke sundhed på en ny måde, er et stort aktiv. Derfor er det så oplagt at teste japansk velfærdsteknologi i det danske velfærdssystem.

Og det bliver endnu mere oplagt, når vi tænker på, at meget i det højteknologiske Japan stadig foregår analogt. Hvor vi i Danmark har styr på vores borgere med CPR-numre, vi ved hvem de er, vi kender dem, vi har standarder, vi dokumenterer, vi samler data. Så har Japan endnu ikke digitaliseret deres sundhedsvæsen og kæmper med store papirsiloer, der ikke kan dele information, så nemt som vi kender det i Danmark. I Danmark har vi en veludviklet digital infrastruktur og en tradition for tværsektorielt samarbejde. Det skaber det ideelle fundament for at gennemføre tests og dermed bidrage til den japanske innovation.

Og endelig har vi den velsignede danske brokkekultur. I det daglige kan man godt får nok af alle de mange beklagelser om stort og småt. Men i et testmiljø er det guld værd. Danskerne har ikke noget imod at være uenige i større grupper. Mange af os er sikre på, at netop vi ved bedst, og vi vil gerne dele vores viden og diskutere. Det er afgørende for gode fokusgruppeinterviews og dybdeinterviews. Negativ kritik er rigtig godt til produktudvikling.

Japanerne har en helt anden kultur. De brokker sig ikke, og der er ikke tradition for, at man tydeligt giver udtryk for sin egen mening. Det hæmmer deres muligheder for at skabe brugercentreret innovation.

Siden vaskemaskinen har jeg været med til at teste yderligere 15 produkter og koncepter fra Japan. Det vildeste var en kæledyrsrobot, som japanerne havde udviklet til ensomme mænd i Japan. En lille sød sag der lignede en pingvin med store Disney øjne. Vi testede den på et plejehjem i Danmark og havde den rørende oplevelse, at en dement ældre mand uden sprog pludselig begyndte at tale med den lille robot.

Jeg ved, at teknologi aldrig kommer til at erstatte det menneskelige samvær. I Danmark er vi meget opmærksomme på netop samspillet mellem teknologi, mennesker og service. Vi ved, at vi ikke kan undvære den daglige menneskelige oversættelse af det teknologien gør. Og skulle vi komme til at glemme det i en snæver vending, kan vi være helt forvisset om, at en eller anden sund dansk brokmås nok skal gøre os opmærksom på det.

Det skal vi prise os lykkelige for og blive endnu bedre til at eksportere Danamark som verdens bedste test-miljø til store japanske teknologiske virksomheder eller for den sags skyld til alle mulige andre lande.

God sommer.

Britt Sørensen
Britt Sørensen
COO og Partner
[email protected]