Langt ude på landet er der et levende laboratorium…. Det har vi skrevet en bog om. Sammen med Vesthimmerlands Kommune vil vi gerne dele vores erfaringer fra denne fælles rejse, det har været at skabe Living Lab Vesthimmerland.

Bogen er et kig ind i maskinrummet. Du kan læse om det praktiske, det bøvlede, det sjove og tankerne bag Vesthimmerlands Kommunes arbejde med at skabe systematisk innovation gennem etablering af deres Living Lab, hvor den vigtigste ingrediens er; involvering af de rette mennesker på det rigtige tidspunkt.

I Vesthimmerlands Kommune er det Sundheds- og Kulturforvaltningen, der er gået i spidsen med at etablere det nye Living Lag. Det første projekt er ’Maks ud på E’. Projektet handler om at få mere teknologi ind i opgaveløsningen og i leveringen af hjælp til kommunens borgere – både på ældre-, sundheds- og socialområdet.

Vi kan ikke fortsætte med at gøre mere af det, vi plejer. Der skal radikal udvikling til. Og det skal ske nu. Ellers er vores velfærdssamfund truet. Derfor arbejder Vesthimmerlands Kommune med at udvikle måden, hvorpå de løser deres opgaver og kernevelfærd. Det gør de blandt andet sammen med os fra Public Intelligence. Målet er forandring og midlet er struktureret innovation.

Alt det kan du læse mere om i bogen, hvor vi skriver om erfaringerne og de resultater, som indtil nu er opnået.

Hvis du ønsker at få fingre i bogen, skal du blot skrive til Mette Skov på mail mette@publicintelligence.dk