VelfærdsTeknologisk Service Center
Case: EN DEL AF VISE – VELFÆRDSINNOVATION FOR SUNDT ERHVERVSFREMME (RFD-18-0033)

VelfærdsTeknologisk Service Center - Én indgang til installation, service og support

Projektet er støttet af EU’s Regionalfond og er et bredt innovationssamarbejde mellem FiberLAN og SEF, Public Intelligence, Alerto, Findsen, Welfare Tech, SDU, Syddansk Sundhedsinnovation og Odense Universitetshospital samt Langelands Kommune.

01
01 - Udfordring

Velfærdsteknologi skaber nye udfordringer

02
02 - Handling

Produktudvikling og markedsafprøvning

03
03 - Resultat

Én indgang til installation, service og support

VelfærdsTeknologisk Service Center
01 - Udfordring

Velfærdsteknologi skaber nye udfordringer

Velfærdsteknologi bliver i stigende grad en del af kommunernes arbejde med at skabe velfærd for borgerne. Med et øget krav til effektivisering i det offentlige og et stadigt større antal borgere, der har brug for hjælp, er der ingen anden reel vej end at indføre nye teknologiske løsninger.

Disse teknologiske løsninger leveres typisk af mange forskellige producenter, og praksis er, at det ofte er producenten, der står for installation og servicering.

Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med hjælpemidler og på det område har oparbejdet stor ekspertise i håndteringen af dem, præsenterer velfærdsteknologier en række nye udfordringer, som både i lille og stor skala kræver mange ressourcer af den enkelte kommune. Ressourcer, som mindsker den effektivisering og værdi, som teknologierne kan skabe.

Tilsvarende kan opbygning og drift af support- og servicesystemerne omkring teknologierne fylde uforholdsmæssigt meget for de mindre teknologileverandører.

02 - Handling

Produktudvikling og markedsafprøvning

Fra september 2019 – december 2020 skal innovationspartnerskabet produktudvikle på og markedsprøve serviceløsningen sammen med en til to pilotkommuner samt et antal teknologileverandører, således at dette arbejde kan danne grundlaget for den færdige løsning.

Processen starter med at præcisere løsningen samt afdække muligheder og udfordringer i serviceløsningen. Dernæst testes den af i pilotkommunen/pilotkommunerne, hvor servicen kvalificeres, for endeligt at tilpasses mod et markedsklart produkt.
Parallelt hermed prøves service centeret via samarbejde med teknologiproducenter af i forhold til kommende samarbejdsstrukturer og roller.

03 - Resultat

Én indgang til installation, service og support

Den strategiske grundtanke i samarbejdet er at forenkle opgaven for såvel kommunerne og regionerne som for de små teknologileverandører. Fra at have mange forskellige kontaktflader, der varierer fra teknologi til teknologi, skal der være én indgang for kommunes borgere og personale, når det handler om at få eksisterende teknologi serviceret og supporteret, eller om at ny teknologi skal installeres og sættes op.

Samtidig skal VelfærdsTeknologisk Service Center markedsmodnes til produkt, der efterfølgende giver grundlaget for en sund forretning.

Projektansvarlig

Tag endelig kontakt til Peter, hvis du vil vide mere.

Peter Julius
Peter Julius
CEO og Partner
peter@publicintelligence.dk
+45 3070 8593