7000 stemmer – erfaringer fra corona
CASE: Fredericia kommune - 7000stemmer.dk

7000 stemmer – erfaringer fra corona

"Corona er et kig ind i fremtiden - det skal bruges til noget". Indsamling af viden om menneskers oplevelser af den første tid med corona i Fredericia. 5023 input fra borgere, medarbejdere, ledere, politikere og samarbejdspartnere. Vi har gengivet de mest typiske input fra kampagnen 7000stemmer.dk

01
01 - Udfordring

Hvordan kan vi bruge alle de gode og dårlige erfaringer fra den første tid under corona?

02
02 - Handling

Værdifuld indsamling af input fra alle i Fredericia

03
03 - Resultat

Fra input til coronaeffekter, idéer og til eksempler, der inspirerer

7000 stemmer – erfaringer fra corona
01 - Udfordring

Hvordan kan vi bruge alle de gode og dårlige erfaringer fra den første tid under corona?

Fra den ene dag til den anden blev hele den kommunale praksis lagt fuldstændig om. Det er vi nødt til at lære af. Både alt det gode og alt det dårlige. Derfor blev det i slutningen af maj 2020 besluttet, at der skulle indsamles viden om menneskers oplevelser af den første tid med corona i Fredericia. Både borgernes, medarbejdernes, ledernes, politikernes og samarbejdspartnernes oplevelser. Input, som vi kan lære af og bygge videre på.

Erfaringsindsamlingen har enormt stor værdi for Fredericia Kommune, fordi den særlige situation med corona tvang os alle til at tænke i nye baner og arbejde på nye måder i en hverdag med mange benspænd, hurtige forandringer og stort pres. De erfaringer vil vi i høj grad kunne bruge til at udvikle den kommunale praksis.

02 - Handling

Værdifuld indsamling af input fra alle i Fredericia

På kun to uger fra d. 15. til 28. juni 2020 blev der indsamlet 5023 input i Fredericia. Der blev valgt mange forskellige metoder, så alle borgere, samarbejdspartnere og ansatte i Fredericia Kommune kunne komme med deres input, uanset hvordan de foretrak at gøre det. Det var fx. via fysiske møder i Borgerservice, Biblioteket, i Det Grønne Rum i gågaden, i Sundhedshuset, i Demokraticontaineren, på Østerstrand i samarbejde med Urbania Beach Bar, i Medborgerhuset i Korskærparken, på genbrugspladser og i Føtex og Superbrugsen. Til sessioner ude på skolerne, i daginstitutionerne, på bosteder og plejehjem. Gennem virtuelle møder, spørgeskemaer og workshops. Og ved at alle borgere i Fredericia Kommune modtog et brev i deres e-boks, blev der altså på kun to uger indsamlet 5023 input om folks oplevelser under corona.

03 - Resultat

Fra input til coronaeffekter, idéer og til eksempler, der inspirerer

De 5023 input blev omdannet til idéer og nye handlinger.

Alle inputtene blev kategoriseret og tematiseret af flere omgange for at finde mønstre i dem, som kan inspirere Fredericia Kommune til at udvikle både velfærd og service i samarbejde med borgere og samarbejdspartnere.

Efter kategoriseringen blev alle input besøgt på ny ud fra en datastyret åben mønsteranalyse. Analysen afslørede en række forskellige mønstre i de mange input, men samlet set afslørede de 11 effekter som repræsentative temaer. Hvert effekttema går på tværs af minimum 300 input, på tværs af borgere og ansatte i Fredericia kommune og på tværs af forskellige indsamlingsmetoder. På den måde er effekttemaerne med meget stor sandsynlighed nogle, som de fleste mennesker har oplevet under corona.

Blandt inputtene var der mange opfordringer og anledninger til at skabe nye måder at arbejde på i Fredericia Kommune. Sammen med en afdækning af, hvad andre offentlige og private aktører havde igangsat af nye tiltag, blev de brugt som inspiration til at skabe idéer til, hvad man i fremtiden kunne gøre, for at fastholde de positive og mindske de negative effekter fra tiden med corona.

I løbet af processen blev det også tydeligt, at nogle afdelinger i Fredericia Kommune særligt havde brugt corona som afsæt til at ændre deres praksis. På tværs af koncernområderne i kommunen blev 8 steder valgt ud som inspirationscases for andre.

På www.7000stemmer.dk kan du nu læse alle de ting, som er kommet ud af indsamlingen af input og viden fra den første tid med corona. Lad dig inspirere af det og brug det til at udvikle den måde, som I selv arbejder sammen med borgerne og jeres kolleger på. Tanken er ikke, at du læser det hele, men at du kan dykke ned i de dele, som er særligt interessant for netop dig og dem, du arbejder sammen med.

Læs meget mere om 7000 stemmer.dk her

Projektansvarlige

Tag endelig kontakt til Mette, hvis du vil vide mere om casen.

Mette Skov
Mette Skov
Seniorkonsulent og kommunal navigatør
mette@publicintelligence.dk
+45 3074 9923