arbejde rundt om bord
Brugerpaneler

Giv os din ærlige mening og få indflydelse på fremtidens sundhedsvæsen - alle er velkomne!

Som deltager i Public Intelligences Brugerpanel får du muligheden for at medvirke i interviews, workshops, test af nye løsninger og meget andet spændende. Det er uforpligtende, og man deltager i det, som interesserer én.

Vi ved, at vi opnår den bedste sundhedsinnovation, når alle brugere bliver hørt i udviklingen af nye tiltag. Det er helt afgørende for os at afdække flest mulige udfordringer og behov gennem involvering af alle de målgrupper og tekniske enheder, som arbejdet kommer til at have en betydning for.

Brugerne er den vigtigste ressource, når vi snakker innovation. Her tænker vi både de brugere, der direkte eller indirekte skal betjenes af løsningen, og dem, som skal betjene og vedligeholde den.

Vi er derfor stolte af, at vi har opbygget et stærkt og alsidigt brugerpanel, som består af en meget blandet gruppe af erfaringseksperter. Det tæller borgere og studerende i alle alder, de sundhedsprofessionelle og personer fra andre relevante fagområder. Sprog, tale-, høre-, syns-, og bevægelseshandicap eller forskellige lidelser er som regel ej heller nogen større barriere, når de gode input skal høstes.

Vi vil gerne udfordres optimalt, så vi skaber radikale og robuste resultater, og må derfor tåle, at vores erfaringseksperterne kan påvirke hele projektretningen, så fokus måske pludselig drejes 180 grader. Lidt krævende i øjeblikket, men også bydende nødvendigt, for at skabe bærerdygtige løsninger, der virker for alle.

Vi har en hyppig tilgang af nye deltagere og det giver kontakt til mennesker, som vi ikke altid har kendskab til i forvejen, hvilket tilfører nye vinkler.

Vi er meget taknemmelige for den hjælp og indsats som deltagerne i vores panel udøver. Heldigvis melder de også tilbage, at det en god, sjov og tilfredsstillende oplevelse at medvirke til vores workshops, interviews og test.

Hvad siger deltagerne

Hvad siger deltagerne

Christina Ferm
Christina Ferm Kandidatstud. i Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier+Arbejdslivsstudier RUC og ergoterapeut.
Jørn Lykke Nielsen
Jørn Lykke Nielsen Pensioneret sygeplejerske med baggrund i medicinalindustien

Gør en forskel

At være en del af brugerpanelet er en fantastisk mulighed for, at kunne være med til at gøre en forskel indenfor et innovativt område, hvor gode faglige reflektioner kan være i spil, til fælles gavn for både andre mennesker, organisationer og erhvervsvirksomheder
Christina Ferm

Interessant for mig at være en slags frontløber

Nu hvor jeg har forladt arbejdsmarkedet som følge af et ikke ubetydeligt talehandicap på grund af kritisk sygdom og dermed formentligt selv bliver bruger af f.eks. nye hjælpemidler, så er det spændende og interessant for mig at være en slags frontløber og være med netop der, hvor nye spændende produkter præsenteres i testøjemed før en egentlig markedsføring. Det betyder også noget på det personlige plan at vide, at jeg fortsat kan bruges til noget og dermed være et værdsat individ, der ikke bare nyder men også yder.
Jørn Lykke Nielsen
Spørgsmål

Hvis du vil tilmeldes eller blot høre mere om vores brugerpaneler, så kontakt Peter Julius

Peter Julius
Peter Julius
CEO og Partner
peter@publicintelligence.dk
+45 3070 8593