Rådgivning for leverandører af velfærdsteknologi

Skal vi sælge dit produkt?

Nyt samarbejdskoncept skal lette kommunernes vej i velfærdsteknologi-junglen

Markedsføring & Salg

Vi kender det offentlige marked og hjælper med at identificere og løse dine marketingstrategiske udfordringer

Brugertest

Vi tester dit produkt i målgruppen og skaber værdifulde indsigter

Implementering

Sammen kan vi planlægge og gennemføre succesfuld implementering af dine produkter i kommunerne

Skal vi sælge dit produkt?

Public Intelligence vil gøre det lettere for kommunerne at finde den helt rigtige sundheds- og velfærdsteknologi. Unikke samarbejder med nøje udvalgte aktører på markedet skal gøre det muligt. Markedet for velfærdsteknologi til kommunale kerneopgaver er stort. Det er ikke altid en enkel opgave at finde netop de produkter, der matcher behovene og kan skabe både menneskelig og økonomisk gevinst inden for en overskuelig fremtid.

Vi vil nu gøre den udfordring lettere for kommunerne at komme godt igennem med et helt nyt samarbejdskoncept.


Vi har i en årrække rådgivet kommuner og hospitaler om velfærdsteknologi og vil fra efteråret indgå i tætte samarbejdsrelationer med 10 nøje udvalgte teknologiske aktører, som har muligheden for at skabe konkrete gevinster på kort sigt.
 

”Vi vil omhyggeligt udvælge de teknologiske kvalitetsprodukter, der er klar til at blive taget i anvendelse her og nu, og som samtidig matcher de behov, kommunerne har,” siger direktør og partner i Public Intelligence, Britt Sørensen.

 

Hensigten er blandt andet at arrangere inspirationsdage, hvor kommunale beslutningstagere får mulighed for at diskutere behov og løsninger med samarbejdspartnerne i konceptet. Derudover vil de kunne få demonstreret de udvalgte produkter på de måde, der gør det synligt og håndgribeligt, hvordan de digitale tjenester kan skabe konkret værdi i hverdagen – både hos borgeren og den enkelte medarbejder.

 
En af de første samarbejdspartnere i konceptet er DigiRehab, et digitalt træningsredskab for ældre i hjemmeplejen. Med DigiRehab kan sosu-personalet i kommunerne skabe skræddersyede træningsprogrammer til ældre borgere. Efter endt træningsforløb bliver de ældre langt mere selvhjulpne og får dokumenteret mindre behov for hjemmehjælp.

”DigiRehab svarer nøje til de behov, kommunerne har for at effektivisere og skabe råderum til at opretholde serviceniveauet. Samtidig kommer DigiRehab med en både forebyggende og innovativ løsning. Derfor er DigiRehab et virkelig godt eksempel på de aktører, vi vil samarbejde med,” siger Britt Sørensen.

 

Vi har også inviteret Movesca’s Min Menu og Boblberg med i det nye koncept.

 

                             photo